Ankomst til Nuuk, Grønland

Intet bemærkelses værdigt ved hverken flyvetur eller landing. Min først opdagelse er at grønt er landet ikke ej heller hvidt – dækket med sne. Men at kalde et land for Brunland, vil nok ikke tage sig særlig heldigt ud. Brunt er der her i Kangerlussuaq (Sønderstrøm Fjord), hvor jeg mellem landede. Det er muligt det er efterårets farver der er alt dominerende og skyldig i de brunlanske omgivelser.

Nå! Vi kaldes til flyveren mod Nuuk. Det er okay at komme videre efter halvanden time i en ankomsthal der minder mere om entreen af et forsamlingshus krydset med kantinen fra en sportshal. Her er en god og rolig stemning. Thor, velkommen til Grønland.

Flyet der bragte mig til Nuuk (Godthåb) bør nævnes. Dash 7 er ganske enkelt den “bus” type man bruger mellem byerne med “De store bus-terminaler” (læs: lufthavne). Flymodellen har i år (2004) femogtyve år på bagen – i luften og man forventer at den holder 10 år mere i tjenesten, som grønlands svar på Greyhound-on-Wings. Og den minder på flere måde om en dansk bus fra 1960’erne. Smalle sœder, en hyggelig rumlen og med mere af al det du kan huske fra de rutebiler. Døren til piloterne ligner en lille dør til et lokum, dog reddes man fra evt. Misforståelse mellem luft-bus-kaptainen og sig af skilte på døren:

Ian modtog mig ved ankomsten til Nuuk. Han kaster mig straks i sin bil og giver mig en aldeles kompetent guidet tour af Nuuk og forstæder. Bemærk at der bor omkring en femten tusind mennesker i Nuuk og omegn. Jeg fik en fornem modtagelse. Kimik og arbejdes pladsen blev senere ind idet, desværre var Århus’ KI23 nede…