Rensdyrjagten 2

Som en hver anden amerikansk film bør der være en toer. Lørdag morgen tog vi på min rensdyrjagt nummer to. Etteren var god men som tidligere nævnt uden rensdyr. Nu skal der kød på historien, nu skal vi ha’ rensdyr. Vi startede kl. 06, dvs. Peter A. (Store Peter) vores kaptajn og jagtleder var begyndt at vække nogle af os allerede kl. 04:45. Efter omstændighederne var jeg altså først klar ca. en timer senere. Vi var tre af sted. Mange grønlændere hedder Peter og Lille Peter er Store Peters nevø, og Store Peter er i øvrigt mindre end lille Peter.

Sejladsen forgik retning nordnordøst af Godthåbsfjorden. Efter ca. fire timer lagde vi til i en lille bugt. Vejret var halvoverskyet og solen var ved at vinde terræn. Natten havde været blæsende og regnfuld.

Peter (Store Peter kalder jeg fremover blot Peter) og jeg gav hinanden hånd på, at vi ville se og få dyr med hjem. Denne gang skulle det lykkedes. Peter, Lille Peter og jeg, så allerede da vi gik i land en rensdyrkalv. Den var udenfor skudafstand og vi gik videre vest over forbi en sø og mod et lille pas af en slags. Ved søen så ca. ni dyr på distancen og de så os. Ok allerede inden for den første halve timer havde vi set dyr. Umiddelbart efter at vi havde krydset passet så vi igen ca. otte dyr. Det var en fin flok. Vi listede lidt ned af bakken bag nogle klipper og ventede. Peter var overbevist om at de ville komme forbi os, så der var ingen grund til at snige sige nærmere ind på dyrene. Jeg tvivlede på at det ville være så let, men Peter er en erfaren jæger og de har som oftest en god intuition. Der gik heller ikke mange minutter før dyrene var mellem 10 og 20 meter fra os, og så var ballet åbnet, vi fik i alt 7 dyr. Og der var et tillykke til mig. Det dyr bliver sendt til Danmark.

Nu var gerningsstedet et par kilometer fra båden, så et større slæbe arbejde stod foran os, men inden skulle dele/partere hvert enkelt dyr så vi nemmere kunne bære dem. Efter at indvolde var fjernet, blev kølen – bagpartiet – delt fra kroppen og hovedet blev også fjernet. Grønlændere spiser underkæben, da den er betragtet som en delikatesse, så underkæberne tog vi med. Da vi var klar til at slæbe var tiden ved at nærme sig sidst på eftermiddagen. Vi havde ikke megen tid til at slæbe alle dyrene ned. At slæbe alle de dyr viste sig at være mindste lige så stor en bedrift som at jage vildtet. Nu kunne jeg pludselig mærke at jeg ikke havde fået søvn nok og Peter kunne se det på mig. Lille Peter havde et dårligt knæ så det var begrænset hvad han kunne slæbe. Vi fik kun en 1/3 del ned til båden inden det blev mørkt. Vi havde planlagt at tage hjem samme dag, men heldigvis blev vi natten over, for at hente de sidste dyr næste morgen.

Grønland er et stort land og jagtområdet for rener blot omkring Nuuk er osse stort. Man sejler ofte mellem en timer til flere timer for at finder et passende sted sin jagt. Man kan sejle i nordlig eller sydlig retning væk fra Nuuk, og man kan endvidere stikke ind i flere fjorde og bugter for at jage sine rensdyr. Det er et meget stort område. Ikke desto mindre mødet vi en af vore medjægere fra weekenden før – Henrik. Af alle i dette kæmpe jagtområde mødet vi den store jæger Henrik. Han havde osse haft jagt heldet med sig og bar nu sine to dyr hjem. Han havde allerede lagt sporene i sneen til os så vi nemmere kunne finde den nemmeste vej til båden.

Peter A. er en gæv mand og man bør give ham titlen en grønlandsk gentleman. Og det kan jeg gøre med rette. Han er udover at være hjælpsom, venlig osse en ærlig og engageret gentleman. Det er hans fortjeneste at jeg dels kom med på disse ture hvor jeg fik set og lært om rensdyrjagt. Selvom jeg endnu ikke ved meget om rensdyrjagt, har jeg suget mange kundskaber til mig og det er i særdeleshed hans fortjeneste.